Nyhedsbrev

Nyhedsbrev 17. december 2020


Kære nyhedsmail modtager.


Kan man bruge en ældre bærbar PC eller Macbook til noget?

Du har måske fået en ny computer og har den gamle bærbare stående i hjørnet. Du nænner ikke lige at smide den ud......

Den gamle var blevet langsom og fungerede bare ikke rigtig godt.


Men måske kan den anvendes alligevel. Læs nedenfor hvordan.


Kunne du tænke dig, at få omdannet din gamle bærbar til en fuldt fungerende computer du eller en anden kan få gavn af, så vil vi gerne hjælpe dig.

Vi har brug for at vide hvilken bærbar, mærke og model, du har. Så kan vi afgøre om det kan lade sig gøre. Skriv til os.



Teknikken

Det mest almindelig styresystem på en computer er Windows. Men der findes også MacOS, Linux og flere andre.

Et af disse 'flere andre' er Chrome OS, som er et styresystem Google har lavet. 

Du kan i dag købe nye computere med systemet på - de kaldes Chromebooks. 


Chrome OS udmærker sig ved, at programmerne afvikles i skyen/online - faktisk fungerer alt i chrome browseren - og derfor kræver ChromeOS ikke at computeren er særlig 'stærk'.

Og mange ældre bærbare computere kan derfor anvendes og fungere rigtig udmærket med Chrome OS.


Da der er mange forskellige mærker af bærbare computere, så kræver det en tilpasning for at køre Chrome OS. 

Og et firma der hedder Neverware har udviklet en særlig version af Chrome OS de kalder CloudReady. Og de har testet rigtig mange computere for at sikre sig, at de kan fungere med CloudReady.

Egentlig blev CloudReady udviklet for at hjælpe skoler mv, der havde ældre computere, der ikke længere fik opdateringer. 

Neverware tilbyder en gratis version til personligt brug. Så alt at vinde og intet at tabe :-)



Nyhed

Det er netop offentliggjort, at Google har købt Neverware og CloudReady-systemet. Det betyder at Google fremover vil stå bag CloudReady og Google har planer om at integrere CloudReady og ChromeOS. Med Google bag kan vi forvente endnu større dækning i ældre computere.



Corona-lukket

Pt. har vi sat vores løbende undervisning på standby pga den tiltagende smitte. Men vi giver stadig hjælp til din telefon eller computer. Nu blot telefonisk eller via et videomøde. Så har du behov for hjælp skal du ikke holde dig tilbage.


Og så vil vi ønske dig og dine en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Pas på dig selv.


Os i Senior IT Amager