Onsdags-IT
16. februar 2022
Kære onsdags IT' er
Så er vi klar med en ny onsdag. Sidste gang kom vi omkring chat og nu kan stort set alle anvende systemet. Dejligt.
Formålet med chat er at vi kan give hurtige beskeder fra vejleder til deltager, men også, at deltagerne har mulighed for at kommunikere internt. Brug det, så du bliver fortrolig med det.....
Og i chat kan DU lave dine EGNE chat samtalerum med dem du kommunikerer jævnligt med - en veninde, din kortklub, dit gymnastikhold. Hurtigere og direkte - og så virker det på alle telefoner og alle computere. Smart.
Programmet på onsdag
OneDrive - en kernefunktion i Windows. Hvorfor er den vigtig for dig?
overblik - så du kender principper
hvordan hænger det sammen på din computer og på din telefon?
sikret 'boks' - få adgang til ekstra sikkerhed til dine vigtigste papirer..... eller dine koder.
gratis Office pakke fra Microsoft - hvordan?
Corona er stadig iblandt os!
Selvom der fra 1. februar ikke længere er krav om mundbind og corona pas, så skal vi stadig passe på hinanden. Husk at sprit hænder af når du ankommer.
Toiletbesøg - Sprit hænder INDEN du forlader salen og EFTER når du kommer tilbage til salen.
Husk de gode vaner:
host i ærmet (hoster du i hånden, så kan virus ende alle de steder du rører)
Borde og stole sprittes af før og efter undervisning
Husk selv at tage kaffekop med.
Vi glæder os usigeligt meget til at se dig,
Mange hilsner
Birgit, Alex, Frederik og Claus